En lækker banankage er altid et hit. I den her udgave er der både tilføjet karamel, chokolade og nougat. MUMS!
Selvom denne banankage er fyldt med lækre sager, så er det en nem kage at bage, og den vil helt sikkert hitte hos hele familien. Du kan finde opskriften lige her eller længere nede i artiklen.
Sådan laver du banankagen
Kagen består af banankagebunde med nougatstykker i, og mellem de to bunde er der et lag karamelsovs. Ovenpå kagen er der smeltet mækechokolade og til sidst pyntet med Dumle og små stykker Mars-bar.
Ingredienser:
-
Banankagen:
-
150 gram smør
-
3 æg
-
225 gram sukker
-
280 gram mel
-
1,5 tsk vaniljesukker
-
1,5 tsk bagepulver
-
3 modne bananer
-
150 gram nougat
-
Karamelsovs:
-
1 ds Dulce de leche, karamelsovs
-
Pynt:
-
150 gram mælkechokolade
-
1 ps Dumle
-
1 ps Mars Bites (eller 2 alm. Mars-bar)
Sådan gør du:
-
Banankagen: Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
-
Smelt smørret og lad det køle lidt af.
-
Pisk æg og sukker godt sammen i cirka 5 minutter.
-
Bland hvedemel, vaniljesukker og bagepulver i en skål. Si det i den våde blanding.
-
Mos bananerne og rør det i blandingen.
-
Hæld den smeltede smør i blandingen og rør det godt sammen.
-
Skær nougaten i tern.
-
Hæld halvdelen af dejen i en springform (cirka 23 cm) beklædt med bagepapir og smurt med smør. Tryk halvdelen af nougaten ned i banankagedejen.
-
Bag i cirka 20 minutter og lad den køle af. Gentag efterfølgende med resten af dejen (husk at komme nougat-tern i). Bag også denne bund i cirka 20 minutter til den er færdigbagt. Lad bundene køle af.
-
Saml og pynt kagen: Placer den ene kagebund på det fad, du vil servere kagen på. Kom alt karamelsovsen udover bunden og læg den anden kagebund ovenpå.
-
Smelt mælkechokoladen (enten i mikrobølgeovn eller over vandbad) og smør det ud over kagen.
-
Pynt med Dumle og Mars-stykker og server kagen.
Opskriften er udarbejdet af Julie Mia Lerche Møller, som står bag siden Cakewoman.dk, hvor du kan finde opskrifter på lækre kager og bagværk.