De fleste kan huske lørdagskyllingen fra de hyggelige weekender man havde som barn. Desværre er den lidt gået glemt i de nye tider, hvor alt skal være så sundt, og kalorier og sovs er forbudt.
Det vart skønt med en snasket lørdagskylling i weekenden, da man var barn, men for de flestes vedkommende er den tid forbi, og det er længe siden, at der har været lørdagskylling på bordet.
Lækker kylling med skind
Det er ofte skindet der bliver rift om, og det er da også det, som giver lørdagskyllingen sin sprødhed. I denne udgave behøver man dog ikke en hel kylling, men kan nøjes med to kyllingebryst med skind.
Det skal du bruge:
- 2 stk. kyllingebryst med skind
- 1 fed hvidløg, som knuses
- Salt og peber
- 2 tsk. honning
- 1 tsk. olivenolie
- 2 små appelsinbåde
- Frisk rosmarin
- 600 g gulerødder
- ½ tsk. olivenolie til pensling
Sådan gør du:
- Start med at skære en tynd skive af hver af de lange sider på gulerødderne, så de er nemmere at få til at ligge lige.
- Herefter skal du skære dybe riller i gulerødderne. Sørg for ikke at skære helt igennem,
- Pensl nu gulerødderne med olie, og giv dem salt, peber og rosmarin.
- Sæt dem på en plade med bagepapir, og bag dem møre ved 200 grader varmluft i cirka 30 minutter.
- Kyllingekødet skal gnides med hvidløg, salt, peber og honning.
- Steg det på en pande til det er gyldent sammen med appelsinstykkerne i cirka 5 minutter på hver side.
- Drys kyllingen med rosmarin.
- Nu er det klar til servering.